Ledelse der giver plads

Kroppen arbejder med. Ikke imod.

Krop og hjerne hænger tæt sammen, også på arbejdet. For mange medarbejdere er bevægelse ikke forstyrrende, men en nødvendig måde at fastholde fokus og skabe ro. Som leder kan du med små greb skabe en kultur, hvor forskellige arbejdsformer er accepteret, til gavn for både den enkelte og hele teamets performance.

Ric Jakobsen

7. indlæg i artikelserien Ledelse der giver plads

Hvad tænker du, når en medarbejder rejser sig midt i et møde og begynder at gå rundt? Eller sidder og klikker med en kuglepen, mens du taler?

De fleste ledere vil instinktivt tolke det som uopmærksomhed eller mangel på respekt. Men for mange medarbejdere med ADHD er det præcis det modsatte: kroppen hjælper hjernen med at fokusere. Bevægelse er ikke en flugt fra samtalen – det er en del af den.

Hjernen, der tænker med kroppen

Forskning viser, at fysisk aktivitet og bevægelse øger dopamin- og noradrenalinniveauet i hjernen . De samme neurotransmittere, som ADHD-medicin påvirker. Det betyder, at let bevægelse under kognitivt arbejde ikke er distraktion. Det er regulering.

For mange med ADHD fungerer kroppen som et redskab til at fastholde opmærksomhed og dæmpe indre uro. At sidde stille i to timer og koncentrere sig kræver enormt meget kognitiv kapacitet – kapacitet, der ellers kunne bruges på selve opgaven. Når kroppen får lov til at bevæge sig lidt, frigøres ressourcer til tænkning.

Det er ikke noget, medarbejderen vælger. Det er noget hjernen har brug for.

Hvad det ser ud som i praksis

Behovet for bevægelse og fysisk regulering kan vise sig på mange måder:

  • Fidgeting – klikke med en pen, trille en bold, rokke let på stolen
  • Rejse sig op og stå under møder eller telefonsamtaler
  • Have brug for at gå en tur, inden en svær opgave startes
  • Tænke bedre, når de går frem og tilbage eller tegner mens de lytter
  • Have svært ved at sidde stille i lange møder uden pauser

Udefra kan det ligne uro, kedsomhed eller respektløshed. Indefra handler det om, at kroppen gør præcis det, den er designet til: hjælpe en hjerne, der har brug for bevægelsesstimulation for at fungere optimalt.

Din rolle som kulturskaber

Her er det afgørende punkt. Det er ikke medarbejderens ansvar alene at finde ud af, hvordan hun regulerer sig i et miljø, der er designet til stillesiddende fokus. Det er lederens ansvar at skabe en kultur, hvor variation i arbejdsmåde er accepteret og normaliseret.

Som Karen Christina Spuur skriver i Uden for kassen: En fidget-ting behøver ikke at larme for at fungere. En gåtur behøver ikke at betyde, at man er væk fra arbejdet. Et ståbord behøver ikke at sende et signal om, at man er anderledes.

Du er som leder kulturskaberen. Når du normaliserer, at arbejde kan udføres på mere end én måde, sender du et signal til hele teamet: her er der plads til at fungere forskelligt.

Det gavner ikke kun dem med ADHD

Bevægelse i arbejdsdagen er ikke et nicehensyn. Det er veldokumenteret effektivt for alle.

Forskning viser, at selv korte pauser med bevægelse forbedrer koncentration, kreativitet og beslutningsevne hos alle medarbejdere. Stående møder er kortere og mere fokuserede. Gåmøder øger kreativ tænkning. Pauser med fysisk aktivitet reducerer træthed og øger produktiviteten i resten af dagen.

Det, der begynder som en tilpasning for medarbejderen med ADHD, ender ofte som et kvalitetslift for hele teamet.

Fire konkrete greb til mandag kl. 9

1. Normaliser fidget redskaber stille og roligt

Sæt en stressbold, et fidget-ring eller en simpel terning frem i mødelokalet, den at gøre et stort nummer ud af det. Det sender et signal om, at det er acceptabelt at regulere sig fysisk, og sænker tærsklen for dem, der har brug for det. Vælg lydløse redskaber, så det ikke forstyrrer andre.

2. Introducer ét stående møde om ugen

Vælg ét tilbagevendende møde – f.eks. den korte daglige standup eller ugentlig check-in, og hold det stående. Det er kortere, mere fokuseret og mere energigivende for de fleste. Det behøver ikke præsenteres som et hensyn til nogen bestemt, det er bare en bedre mødeform.

3. Tilbyd gåmøder til 1:1’erne

Næste gang du skal have en 1:1 med en medarbejder, så spørg: “Har du lyst til, at vi tager den som en gåtur?” Det ændrer dynamikken, reducerer den formelle samtaletrykhed og giver begge parter en frihed til at tænke, der sjældent opstår bag et konferencebord.

4. Giv eksplicit lov til bevægelsespauser

Sig det direkte til dit team, ikke kun til din medarbejder med ADHD: “Hvis I har brug for at rejse jer, gå en tur eller stå op under et møde, er det helt fint. Det forstyrrer ikke – det hjælper.” Det er en sætning, der koster ingenting og kan betyde meget.

Hvad med kollegerne?

En bekymring, mange ledere har, er reaktionen fra resten af teamet: “Kan hun ikke bare sidde stille som alle andre?”

Det er en forståelig reaktion og den fortæller dig, at der er behov for en kultursamtale, ikke kun individuelle aftaler. Du behøver ikke fortælle dit team om en kollegas diagnose. Men du kan tale om forskellighed som et grundvilkår:

“Vi har alle forskellige måder at koncentrere os og arbejde bedst på. Hos os er det okay at stå op, gå rundt eller bruge en fidget-ting, så længe det ikke forstyrrer andre. Det er ikke særbehandling. Det er respekt for, at vi ikke alle fungerer ens.”

Den sætning forebygger misforståelser og bygger en kultur, der gavner langt flere end én.

Talentblikket på bevægelse

Medarbejdere med talenter som Startende eller Konkurrerende trives typisk med høj energi og aktivitet i arbejdsdagen. For dem er bevægelse ikke et hensyn, det er brændstof. Dem med Analyserende som stærkt talent kan til gengæld have brug for ro og koncentration i lange stræk, og kan opleve andres bevægelse som forstyrrende.

Som leder er din opgave ikke at vælge én stil. Det er at skabe et rum, hvor begge kan fungere. Det kræver samtale, transparens og vilje til at designe arbejdsdagen med hele mennesket i tankerne, ikke kun den stillesiddende del.

Tre spørgsmål til dig selv

Inden du lukker denne artikel, tag ét minut:

  • Har jeg nogensinde sagt direkte til mit team, at det er okay at bevæge sig under arbejdet?
  • Er vores mødeformat designet til én måde at tænke på, eller til mange?
  • Hvad ville det koste mig at prøve ét stående møde næste uge?

Svarene fortæller dig, hvor meget plads der faktisk er i din kultur og hvad det næste lille skridt er.

Effekten, når det lykkes: Medarbejdere, der kan regulere sig fysisk i arbejdsdagen, er mere til stede, kæmper sjældnere med indre uro og leverer mere stabilt over tid. Det er ikke blødsødent organisationsdesign, det er smart ledelse.

Prøv det i praksis med LeapingNow

Har du spørgsmål til, hvordan du introducerer bevægelseskultur i et team, der er vant til at sidde ned? Eller til, hvordan du håndterer reaktioner fra kolleger? På LeapingNow kan du få forskningsbaseret sparring på præcis de situationer, der er svære at navigere alene.

Spørgsmål du kan stille LeapingNow allerede nu:

  • “Hvordan introducerer jeg gåmøder i et team, hvor kulturen er meget stationær?”
  • “Hvad siger jeg til kolleger, der synes det er underligt, at en kollega bruger fidget-redskaber?”
  • “Hvilken ledelseskultur understøtter bedst medarbejdere med høj kropslig aktivitet?”

Med et Intro‑abonnement får du 5 gratis AI‑kreditter, ingen binding. Har du en TalentIndikator‑profil, kan LeapingNow nuancere svarene i forhold til dine egne talenter som leder og give dig vejledning, der matcher din naturlige måde at sætte kulturen på.

Næste artikel i serien: Hverken for meget eller for lidt, om stimulation, arbejdsmiljø og kunsten at kalibrere, så din medarbejder hverken keder sig ihjel eller brænder ud, kommer snart.

Tilmeld nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og tips direkte i din indbakke.